En forbipasserende

Og du kom med kufferten
placerede den foran mine fødder
sagde må jeg stille mine ting her et sekund
ja’et snakkede for sig selv og jeg nikkede
du kiggede på rejseplanen
folk passerede og kom og gik
og kom sjældent igen
mine tanker eller læber sagde intet
jeg havde jo givet dig lov
i et sekund
men toget var forsinket og
sekundet snakkede videre
toget kom men alt brusede
du bandt mig
jeg så og hørte det egentlig godt
men et minut gjorde vel intet
et sekund blev til en og en anden i en eller anden seng
en seng blev til en lampe, en sofa og en lejlighed
jeg fulgte vel bare med den tikkende rytme
i går kom du med et nyt ur
jeg gav dig et sekund
du gav mig tid
hvem gav os??

volapük

Her til aften var jeg til teater igen, årh det var rart. Udover at lave en masse improteater på gågaden øvede vi det at snakke volapyk. Kunsten bag det at snakke volapyk er, at være tydelig i form af krop, mimik og tonefald. Det fascinerer mig, hvordan det er muligt at kommunikere, endda føre en samtale på et selvopfundet sprog. Jeg blev nysgerrig og ville se, hvad wikipedias fortolkning af volapyk er. Da fandt jeg ud af noget, som gjorde mig MEGET nysgerrig og som fascinerede mig. Der har engang været et sprog kaldet volapük! Wauw. En katolsk præst fik i en drøm bud på af gud, at lave et internationalt sprog. Det gjorde han og sproget fik over titusind tilhængere. Nu i dag er sproget næsten glemt og betegnes i dag som et kunstsprog. Der er dog stadig få, som taler volapyk. Ih, hvor ville jeg gerne lære volapyk! Så kære læsere, hvis der er en af jer som er eller kender en af de hundrede mennesker i verden som taler volapyk, SKRIV. Måske skulle jeg overveje at bede fader vor på volapyk (trods jeg ikke er troende) og håbe på, at det lykkes, hæ.

FADER VOR PÅ VOLAPÜK.

O Fat obas, kel binol in süls!

Nem olik pasaludükonöd!

Regän ola kömonöd!

Vil olik jenonöd,

äsä in sül, i su tal!

Givolös obes adelo bodi aldelik obsik!

E pardolös obes döbotis obsik,

äsä i obs pardobs utanes, kels edöbons kol obs.

E no blufodolös obis,

ab livükolös obis de bad!

Her til aften blev jeg fyldt og fuld, hej måne

Her til aften har jeg været til teater, igen. Her til aften tog jeg bussen hjem i mørket, stod af ved endestationen. Jeg gik gennem græsset, dugget gjorde min sko våde. Jeg gik lidt hurtigere og kiggede hurtigt op. Fortsatte frem, hastigt. Gik tilbage. Stoppede op. Kiggede op igen. Min anden strømpe var snart også våd. Jeg stod der i mørket med våde converse, hvid genbrugssweater og musik i ørerne. Derhjemme ventede tyskverber og et rodet værelse. Jeg blevstående. Månen lyste så rund og klar. Autentisk vil man vel kalde det. For mig føltes det som en bekræftelse, en smagsvækker og en tryghedsskaber. Jeg stoppede op, hørte, hvad månen ville sige. Jeg gik hjemad, langsomt. Jeg burde lave tysk, jeg gør det ikke. For jeg har lige opdaget et andet kryds i min kalender, som jeg vidst havde dækket til. Og nu sidder jeg her. Hvis jeg kunne, ville jeg sidde hele natten, digte videre og dykke ned i ottendelsnoder og c-mol akkorder. Og bare være. Til.

"Verden er okay, hvis du selv synes"

Hej igen, jeg hjerter

"All I can do is to be me, whoever that is"
- Bob Dylan

Har lavet en lille afstemning på sommerfuglekys, tjek og stem MEGET gerne.

Mit følelseshelvede

Jeg føler mig tryg, fordi jeg sidder under dynen og mit hvide tæppe med en cappucino i hånden. Jeg er deprimeret, fordi blandt andre en af mine nærmeste veninder tager på efterskole i dag. Jeg er utrolig glad på alle efterskolebørns vegne og lidt skræmt, men utrolig spændt, fordi det er min tur om et år. Jeg har det fantastisk, fordi jeg har spillet teater i dag og cyklet hjem med søde teatervenner. Jeg er melankolsk og tænksom, fordi jeg har kørt bus og gået tur i regnen under min grønne paraply i en time. Nostalgisk er jeg også, fordi mit sidste år i folkeskolen starter i morgen, hvor jeg har brugt ufattelig mange minutter, timer, dage, måneder, år. Jeg er taknemmelig, fordi min far spontant har sagt ja til at male mine grønne vægge over, ah. Jeg er lidt forvirret over hvad meningen med alt er. Jeg har det rart, fordi kære Theresa lige nu læser starten på en novelle, jeg er gået i gang med, og fordi jeg endelig har lyst til at skrive igen. Jeg er vidunderlig glad, fordi der endelig er barometer i aften.

Jeg håber I alle får et fantastisk år. ♥

lykkefornemmelse

"Hvorfor er du sådan et vidunderligt menneske?" - Tak du kære, for en sætning så fantastisk og kærlighedsfyldt.

Sorthvid manipulation

Med nypudsede skosnuder
 og halvhjertet livsglæde jager I
de andre, de vilde og de gale
”de er jo anderledes og utilpassede”

De vaklende nikker genkendende
de er flyvende på sandhedens vinger (tror de)
i virkeligheden er de medflydere
snart druknes de

Din manipulation vandaliserer virkeligheden
folk glemmer hvordan verden er
og deres influenzerede øjne ser kun sort og hvid
de er blændet 

Du dræber drømme og drukner livskvaliteter
snæversynet ubarmhjertighed
jeg forsøger at have ondt af dig
Det er jo ikke din skyld du er en firkant

Jeg har travlt med at være levende

Min kalender er booket op. Jeg drøner afsted fra den ene aftale til den anden. I gennemsnit er der 2-3 noter i min kalender de her dage (tak kære kalender, uden dig ville jeg være død af mangel på overskuelighed.) Nu smutter jeg på Bones med 7 søde piger, for at fejre min søde veninde. mmmm,l det er lækkert. Jeg har travlt med at nyde livet, travlt med at være levende.

Kys

Stjernevenner

Kære læsere
Jeg faldt lige over et gammelt barometerbrev, som jeg sendte ind for længe siden, men som ikke blev læst højt. Nu får I det at se. Tak fordi I læser med. ♥

Kære barometer.

De er som stjernerne. De gør mit liv smukkere og holder mig i live. De gør mit jeg lidt smukkere og lidt mere levende. De lyser op, når jeg indimellem glemmer, hvordan jeg skal finde vejen til lyset, finde vejen til lykken. Mine skønne venner er som stjernerne. De er nogle søde og smukke stjerner, som jeg holder ufatteligt meget af. Alligevel får jeg indimellem lyst til at glemme dem og gemme mig væk. Dække dem til og slukke for mit eget stjernejeg, så ingen kan se mig. De andre stjerner griner sammen, krammer sammen og kysser sammen. Imens sidder jeg og er alene sammen med mit eget stjernejeg som ikke er så stjerne agtigt. Så kan jeg være stille og sende kys til mig selv, når ingen andre gider, tankekys. De andre stjerner gør mig grim. De forventer så meget af mig, og får mig til at føle mig som en lillebitte stjerne. En lillebitte stjerne, som bliver væk i den store stjernevrimmel. En kedelig lillebitte stjerne, som ingen gider. Så får jeg lyst til at gemme mig væk på mit værelse, der hvor alle verdens stjerner ikke kan se mig. Skriver med andre stjerner, som jeg ikke har mødt endnu, men som jeg ved er smukke indeni. Både stjerne M, E, L, P, J og endnu en stjerne M. De blinker til mig på min skærm og fortæller mig, at det nok skal gå. Indimellem kommer der et stjerneskud og forsøger at hjælpe mig. Så ønsker jeg. Jeg vil gerne være en ensom stjerne. Så længe jeg ved, at der er stjerner langt væk, som blinker til mig, griber mig hvis jeg falder og sender mig tankekys.

Kys fra Sofie    

P.S. hvad synes I?

Varme ulsokker til mine firkantede øjne, økochokolade til mit jeg

Jeg føler mig alene. Jeg følker mig elsket. Jeg føler mig afklaret. Jeg føler mig forvirret. Jeg føler mit hjerte danser let ballet. Jeg føler, det tynger min krop. Jeg har en mærkværdig og ukendt følelse i kroppen her til aften. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra. Jeg tror, jeg har glemt noget, at jeg mangler noget. Måske er det fordi jeg føler mig fanget i min lillebitte by. Måske er det fordi jeg er bange for at give slip på de mennekser, som rejser fra mig meget, meget snart. Måske. Måske er det bare udslaget af at have haft en hel søndag hjemme i varme uldsokker og med lidt for firkantede øjne. Måske er det fordi, jeg har været for meget alene. Tænkt for mange tanker.Tanker, som gør mig i tvivl. For mig til at undre mig. Gør mig malplaceret. Som for mig til at huske, hvor heldig jeg er. Måske er det alt den kærlighed, som overvælder mig. Jeg har de sødeste mennesker omkring mig. Jeg oplever så meget kærlighed, modtager så meget kærlighed. Tak, af hjertet tak. Jeg håber, I ved, hvor meget jeg elsker jer. Hvis I læser det her søde, søde venner, så husk - JEG ELSKER JER.

Nu vil jeg tømme mit hoved for bekymrende tanker og stedet lade blide toner fra barometeret fylde mit hoved og lade sig blande med duften fra mine jordbærstearinlys og den økologiske chokolade, som lokker nede i skuffen. Pyt skidt. Det er vel kun søndag en gang om ugen.

Kys

Fremskridt

Flere af jer havde sagt, at I savnede mine digte, hvilket jeg er rigtig glad for. Her får I et digt, jeg skrev for et par måneder siden. Undskyld mine digte altid er så negative - det er min måde at udtrykke og komme ud med min utilfredshed og negativitet. Digtet hedder: "Fremskridt" Tak fordi I læser med. ♥

Forfængelighedens dyne
forlænger vores levetid
cyklussen forbedres, vi kan se
de opadgående bakketoppe
 er bedst i test
og alt hoppen forbydes
Alt det primære
blokerer for vores
fremadstormende skridt
pas på du ikke snubler (!)
Brevduer og LP-plader er forbudt
snart afskaffer vi farven rød
overvejelserne kan fornemme
udviklingen og endda skimte enden
overspringshandlinger (ja tak)
vi besejrer diktaturer
og bestiger høje trapper
Det affald vi skaber
skal væk fra vores enkeltgradsvinklede syn
det placeres i vores fabriks
brændepunkt, dunk-dunk
Kan du genkende den,
lyden af ikke-elektroniske lyde
 I virkeligheden er alting måske
baglænssnak
som ingen fatter

"Vi har glemt det vigtigste”

P.S. Der er noget, som jeg har glemt at fortælle, jeg skal på Brønderslev forfatterskole i sommerferien -  Jeg er LYKKELIG (!) ÅRH, ARH, AH

Skygger, som giver lys i mørket

Jeg er et menneske. Et lille menneske på 15 år. Jeg spiller klaver og lytter i musik. Jeg bruger tid på at være sammen med mine venner, tid på at være ensom. Ligesom så mange andre. Jeg er et menneske. Ligesom 6.977.096.500 milliarder andre. Et lille ubetydeligt menneske. Jeg ved jo godt,det ikke helt passer. Jeg har betydning for min lille verden, for de mennesker, som har valgt at være en del af min verden. Eller som jeg har valgt skal være en delaf den. Men indimellem glemmer jeg, hvad der er betydningsfuldt. Jeg glemmer, hvad der har betydning. Hvem der har betydning. Jeg glemmer, at jeg elsker livet, og at jeg er elsket. Når det sker, vil jeg lukke øjnene. Så vil jeg bare gemme mig væk. Pakke mig ind i mit lidt for snavsede hvide tæppe og lytte til lidt for trist musik. Sådan har jeg det lige nu. Lukke øjnene for virkeligheden og kigge indad. Det er godt nok. Jeg ser, at min verden ikke kun er grimme skygger af det liv, jeg gerne vil leve. Jeg indser, at jeg faktisk er utrolig heldig. At jeg har et skønt liv. Og at der er nogle, som har det ligesom mig. At der er nogle, som kan lide mig. Gider mig. Holder af mig. Så kære venner, jeg har det mere end okay. Også når jeg er indadvendt. Og stille. Og lukket.

Kys Sofie

(Håber de ord, fra mit forvirrede jeg gav en lille smule mening)

Tårer

Kære søde mennesker
Tårer triller ned af mine kinder. Triste tårer. nostalgiske tårer, Glædestårer. Tårer, fordi jeg forvirret. Fordi at livet går alt for stærkt. Triste tårer, fordi jeg nogle gange glemmer det. Fordi jeg spilder tiden på så meget. Nostalgiske tårer, fordi at jeg kom i tanke om at min barndom snart er ved at være slut. Jeg savner at være barn. Savner at bygge huler i børnehaven. Savner at bruge timevis af ting, som kun fandtes i min fantasiverden. Jeg græder også glade tårer, fordi jeg er lykkelig lige nu. Fordi jeg har de sødeste venner. Den sødeste familie. Det skønneste liv. Jeg kunne skrive hundredevis af ord, for at beskrive det, som jeg gerne vil sige. Beskrive de følelser som vælter rundt i mig lige nu. Det jeg vil sige er, at jeg elsker livet. Og jeg håber, I også elsker det. Og nyder det. Nyd livet, elsk livet, det kommer ikke igen. ♥

Min kære, dejlige grønne ven.

Min ipod var væk i fire dage. For et år siden havde jeg ikke en ipod. Min kære, lille, grønne Nano. Nu kan jeg næsten ikke leve uden. Jeg savnede dig, kære ipod, da jeg skulle med bussen ud til Emma. Jeg savnede dig, da jeg sad på græsset med Alberte. Jeg savnede dig, da jeg sad ude i haven og nød solen. Jeg savnede dig de sidste par nætter, hvor min computer var slukket. Jeg savnede at vide, du lå og ventede på mig i min lomme. Nu har jeg fundet dig igen og kære ipod: Du har været savnet.

Store viser og lille viser har lige sagt hej

Nu er klokken kvart over et. Bananyoughurt smager dejligt klokken kvart over 1 om natten. Jeg kunne godt spise lidt mere. Men kartonen står helt ude i køkkenet og resten af huset sover. Og jeg skal være stille. Shhh ... Jeg har været ude ved søde Emma hele dagen. Og fået lækker mad. Og hygget mig. Og snakket med hende. Og haft det godt. Og nydt solskinnet og kigget på blå bølger. Jeg har været levende i dag. Det var jeg også i går. Og i forgårs. Jeg tror snart, jeg har lært det. At være levende. Det er ikke helt let, ikke legende let. Altså at være levende. Men at leve er en leg, som ikke alle der lever, leger. Nogle leger kun at de lever, mens andre tror de lever, men glemmer at livet er en leg. Nu vrøvler jeg, godnat.
(fortæller mere i morgen)

Prag, prag, prag ♥

Kære alle jer derude
Jeg har ikke blogget et stykke tid - men denne gang er der en grund. Jeg har været i Fantastiske, vidunderlige, skønne, smukke, inspirerende Prag. Jeg er blevet bombaderet med inspiration og oplevelser. Der var så meget at se på, at øjnene næsten ikke kunne følge med. (tjek min anden BLOG, for at se nogle billeder) Årh, hvor var det ubeskriveligt skønt! Men nu er jeg tilbage i mn trygge lille by, hvor jeg nyder, at foråret endelig er kommet til Danmark. Nyd vejret, kys

kulde, som (måske) skaber varme

Jeg har taget mig selv i oftere at tage små, korte, kolde brusebade.
Vanen startede bare en dag, det var ikke noget, som jeg havde overvejet eller planlagt.
Gad vide hvorfor? Måske er det fordi:

- jeg vil spare på varmen
- jeg ved, jeg tager kortere bade, hvis vandet er koldt
- jeg har for lidt tålmodighed til at vente på, at varmen kommer
- Jeg egentlig meget godt kan lide den friskhed kulden efterlader i kroppen
- Fordi jeg ved, at mit tæppe føles så meget varmere, hvis jeg tager et koldt bad
- Fordi jeg er for distræt til at bemærke det 
- Fordi det er min underbevidsthed, som styrer mig
- Eller måske er det også bare fordi?

År T.

i går var det sommervejr
(jeg smed jakken og skoene)
I dag er det blæsevejr
(jeg finder tørklæde og mine to sweatre frem)

Årstiden fortæller mig, at det er forår
(hvorfor er jeg så ved at blæse væk?)
Hvad siger vejret i morgen?

 

Jeg er trukket i min fine, varme, grå sweater, drikker cappuchino,
lytter til "Kelly" og håber på, mine lektier laver sig selv.

Overspringshandlinger en kedelig onsdag eftermiddag

Jeg ville ønske at min stil ville lave sig selv. For jeg gider ikke. Der er SÅ SÅ SÅ meget, jeg hellere vil. Lige præcis i dag, når jeg ikke har tid. Jeg vil løbe en tur i det fine forårsvejr og spille "Your song" på mit keyboard. Jeg vil cykle ind til byen og gå på jagt i gebrugsbutikker over nye fund. Jeg vil gemme mig væk under dynen og lytte til dejlig musik. Kære stil, vi ldu ikke lave dig selv? Indtil det sker, drømmer jeg om koncerten fredag (!) og spilder min tid på overspringshandlinger.  (ja, det her var en af dem)

Barometerbrev ♥

En af jer søde læsere havde spurgt, om jeg ikke vil lave et indlæg med et af mine breve, hvis det en dag blev læst højt i Det Elektriske Barometer. Og det gjorde det, Åh, åh, åh! Mit brev blev læst op i skønne barometer i går aftes. Jeg bliver så glad og får et rus af lykke hver gang, det sker. Kære barometer, jeg holder af dig, kære barometerbørn jeg holder også meget af jer. (Lyt til sangen jeg anbefaler, den er skøn)

Kære Barometer.
Her er så forfærdeligt stille. Jeg savner alt fra fredag. Stemningen. Menneskene. Musikken. Jer. Når jeg kigger ned af min vandmelonsplettede t-shirt med tanker og bogstavskys fra Christian, Mathias, Morten og Niels kan jeg næsten høre musikken, som I komponerede med jeres smukke fingre. Jeg kan næsten mærke stemningen, som I skabte. Jeg kan næsten se jeres kønne øjne, som glimtede i lyset. Jeg kan næsten fornemme koncertens rus og mærke, hvordan det er at være levende. Nu er det mandag, skolen er startet igen, det drypper udenfor og jeg har næsten glemt, hvordan man lever.

Kys Sofie

P.s. Vil I ikke spille “A dream before sleep” med skønne treefight for sunlight?

De tangodansende

Jeg har forsøgt at få mine rodede tanker ud af hovedet og ned gennem mine fingre, ned til mit fedtede tastatur og ud, ud og blive talende sprogblomster. Jeg tror mine to digte blev smukke nok og sammen vil de måske danse en tango i nat? Nu smutter jeg til drømmeland, måske mødes vi? Kys Sofie

Om at være fejlende

Det der med at lave fejl er undervurderet, synes jeg. Jeg er blevet testet fagligt på kryds og tværs de sidste par dage. Årh, det har ikke været sjovt. Men. Nu har jeg fundet ud af lidt mere om mig selv, synes jeg. Jeg har mødt nogle af mine lidt svagere sider. DERFOR har jeg også fundet mine stærke sider. Når jeg ved, hvem de stærke i mig er, er det lettere at gøre det jeg er bedst til bedre, stærkere, smukkere og skønnere. DERFOR er det faktisk slet ikke så slemt at lave fejl. Når man har fundet den forkerte vej, er det for mig lettere at finde den rigtige.

Hej, bonjour, hola, chào ...

- Og velkommen til min nye blog!
Jeg vil starte med at fortælle, at jeg ikke ved, hvad navnet betyder, (tror ikke det betyder noget) det lød bare fedt, synes jeg.

Her på Kantstensfilosofi vil sproget og mine til tider skæve tanker være i fokus, da I, som også læser min anden BLOG ved, at jeg er glad for at skrive.
Jeg følte mig lidt forpligtet til at poste et billede til hvert indlæg på sommerfuglekys. Derfor vil der sandsynligvis ikke være så mange billeder her, men det vil derimod (forhåbentlig) blomstre med indfald, tanker, lyrik og idéer, som jeg virkelig havde brug for at dele med verden. 

Kys