En forbipasserende

Og du kom med kufferten
placerede den foran mine fødder
sagde må jeg stille mine ting her et sekund
ja’et snakkede for sig selv og jeg nikkede
du kiggede på rejseplanen
folk passerede og kom og gik
og kom sjældent igen
mine tanker eller læber sagde intet
jeg havde jo givet dig lov
i et sekund
men toget var forsinket og
sekundet snakkede videre
toget kom men alt brusede
du bandt mig
jeg så og hørte det egentlig godt
men et minut gjorde vel intet
et sekund blev til en og en anden i en eller anden seng
en seng blev til en lampe, en sofa og en lejlighed
jeg fulgte vel bare med den tikkende rytme
i går kom du med et nyt ur
jeg gav dig et sekund
du gav mig tid
hvem gav os??