volapük

Her til aften var jeg til teater igen, årh det var rart. Udover at lave en masse improteater på gågaden øvede vi det at snakke volapyk. Kunsten bag det at snakke volapyk er, at være tydelig i form af krop, mimik og tonefald. Det fascinerer mig, hvordan det er muligt at kommunikere, endda føre en samtale på et selvopfundet sprog. Jeg blev nysgerrig og ville se, hvad wikipedias fortolkning af volapyk er. Da fandt jeg ud af noget, som gjorde mig MEGET nysgerrig og som fascinerede mig. Der har engang været et sprog kaldet volapük! Wauw. En katolsk præst fik i en drøm bud på af gud, at lave et internationalt sprog. Det gjorde han og sproget fik over titusind tilhængere. Nu i dag er sproget næsten glemt og betegnes i dag som et kunstsprog. Der er dog stadig få, som taler volapyk. Ih, hvor ville jeg gerne lære volapyk! Så kære læsere, hvis der er en af jer som er eller kender en af de hundrede mennesker i verden som taler volapyk, SKRIV. Måske skulle jeg overveje at bede fader vor på volapyk (trods jeg ikke er troende) og håbe på, at det lykkes, hæ.

FADER VOR PÅ VOLAPÜK.

O Fat obas, kel binol in süls!

Nem olik pasaludükonöd!

Regän ola kömonöd!

Vil olik jenonöd,

äsä in sül, i su tal!

Givolös obes adelo bodi aldelik obsik!

E pardolös obes döbotis obsik,

äsä i obs pardobs utanes, kels edöbons kol obs.

E no blufodolös obis,

ab livükolös obis de bad!