Viser opslag med etiketten DIGTE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIGTE. Vis alle opslag

søndag den 25. september 2011

En forbipasserende


Og du kom med kufferten
placerede den foran mine fødder
sagde må jeg stille mine ting her et sekund
ja’et snakkede for sig selv og jeg nikkede
du kiggede på rejseplanen
folk passerede og kom og gik
og kom sjældent igen
mine tanker eller læber sagde intet
jeg havde jo givet dig lov
i et sekund
men toget var forsinket og
sekundet snakkede videre
toget kom men alt brusede
du bandt mig
jeg så og hørte det egentlig godt
men et minut gjorde vel intet
et sekund blev til en og en anden i en eller anden seng
en seng blev til en lampe, en sofa og en lejlighed
jeg fulgte vel bare
med den tikkende rytme
i går kom du med et nyt ur
jeg gav dig et sekund
du gav mig tid
hvem gav os??


lørdag den 9. juli 2011

Sorthvid manipulation

Med nypudsede skosnuder
 og halvhjertet livsglæde jager I
de andre, de vilde og de gale
”de er jo anderledes og utilpassede”

De vaklende nikker genkendende
de er flyvende på sandhedens vinger (tror de)
i virkeligheden er de medflydere
snart druknes de

Din manipulation vandaliserer virkeligheden
folk glemmer hvordan verden er
og deres influenzerede øjne ser kun sort og hvid
de er blændet
 

Du dræber drømme og drukner livskvaliteter
snæversynet ubarmhjertighed
jeg forsøger at have ondt af dig
Det er jo ikke din skyld du er en firkant


lørdag den 28. maj 2011

Fremskridt

Flere af jer havde sagt, at I savnede mine digte, hvilket jeg er rigtig glad for. Her får I et digt, jeg skrev for et par måneder siden. Undskyld mine digte altid er så negative - det er min måde at udtrykke og komme ud med min utilfredshed og negativitet. Digtet hedder: "Fremskridt" Tak fordi I læser med. ♥

Forfængelighedens dyne
forlænger vores levetid
cyklussen forbedres, vi kan se
de opadgående bakketoppe
 er bedst i test
og alt hoppen forbydes
Alt det primære
blokerer for vores
fremadstormende skridt
pas på du ikke snubler (!)
Brevduer og LP-plader er forbudt
snart afskaffer vi farven rød
overvejelserne kan fornemme
udviklingen og endda skimte enden
overspringshandlinger (ja tak)
vi besejrer diktaturer
og bestiger høje trapper
Det affald vi skaber
skal væk fra vores enkeltgradsvinklede syn
det placeres i vores fabriks
brændepunkt, dunk-dunk
Kan du genkende den,
lyden af ikke-elektroniske lyde
 I virkeligheden er alting måske
baglænssnak
som ingen fatter

"Vi har glemt det vigtigste”



P.S. Der er noget, som jeg har glemt at fortælle, jeg skal på Brønderslev forfatterskole i sommerferien -  Jeg er LYKKELIG (!) ÅRH, ARH, AH