Mit følelseshelvede

Jeg føler mig tryg, fordi jeg sidder under dynen og mit hvide tæppe med en cappucino i hånden. Jeg er deprimeret, fordi blandt andre en af mine nærmeste veninder tager på efterskole i dag. Jeg er utrolig glad på alle efterskolebørns vegne og lidt skræmt, men utrolig spændt, fordi det er min tur om et år. Jeg har det fantastisk, fordi jeg har spillet teater i dag og cyklet hjem med søde teatervenner. Jeg er melankolsk og tænksom, fordi jeg har kørt bus og gået tur i regnen under min grønne paraply i en time. Nostalgisk er jeg også, fordi mit sidste år i folkeskolen starter i morgen, hvor jeg har brugt ufattelig mange minutter, timer, dage, måneder, år. Jeg er taknemmelig, fordi min far spontant har sagt ja til at male mine grønne vægge over, ah. Jeg er lidt forvirret over hvad meningen med alt er. Jeg har det rart, fordi kære Theresa lige nu læser starten på en novelle, jeg er gået i gang med, og fordi jeg endelig har lyst til at skrive igen. Jeg er vidunderlig glad, fordi der endelig er barometer i aften.

Jeg håber I alle får et fantastisk år. ♥

Stjernevenner

Kære læsere
Jeg faldt lige over et gammelt barometerbrev, som jeg sendte ind for længe siden, men som ikke blev læst højt. Nu får I det at se. Tak fordi I læser med. ♥

Kære barometer.

De er som stjernerne. De gør mit liv smukkere og holder mig i live. De gør mit jeg lidt smukkere og lidt mere levende. De lyser op, når jeg indimellem glemmer, hvordan jeg skal finde vejen til lyset, finde vejen til lykken. Mine skønne venner er som stjernerne. De er nogle søde og smukke stjerner, som jeg holder ufatteligt meget af. Alligevel får jeg indimellem lyst til at glemme dem og gemme mig væk. Dække dem til og slukke for mit eget stjernejeg, så ingen kan se mig. De andre stjerner griner sammen, krammer sammen og kysser sammen. Imens sidder jeg og er alene sammen med mit eget stjernejeg som ikke er så stjerne agtigt. Så kan jeg være stille og sende kys til mig selv, når ingen andre gider, tankekys. De andre stjerner gør mig grim. De forventer så meget af mig, og får mig til at føle mig som en lillebitte stjerne. En lillebitte stjerne, som bliver væk i den store stjernevrimmel. En kedelig lillebitte stjerne, som ingen gider. Så får jeg lyst til at gemme mig væk på mit værelse, der hvor alle verdens stjerner ikke kan se mig. Skriver med andre stjerner, som jeg ikke har mødt endnu, men som jeg ved er smukke indeni. Både stjerne M, E, L, P, J og endnu en stjerne M. De blinker til mig på min skærm og fortæller mig, at det nok skal gå. Indimellem kommer der et stjerneskud og forsøger at hjælpe mig. Så ønsker jeg. Jeg vil gerne være en ensom stjerne. Så længe jeg ved, at der er stjerner langt væk, som blinker til mig, griber mig hvis jeg falder og sender mig tankekys.

Kys fra Sofie    

P.S. hvad synes I?

Varme ulsokker til mine firkantede øjne, økochokolade til mit jeg

Jeg føler mig alene. Jeg følker mig elsket. Jeg føler mig afklaret. Jeg føler mig forvirret. Jeg føler mit hjerte danser let ballet. Jeg føler, det tynger min krop. Jeg har en mærkværdig og ukendt følelse i kroppen her til aften. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra. Jeg tror, jeg har glemt noget, at jeg mangler noget. Måske er det fordi jeg føler mig fanget i min lillebitte by. Måske er det fordi jeg er bange for at give slip på de mennekser, som rejser fra mig meget, meget snart. Måske. Måske er det bare udslaget af at have haft en hel søndag hjemme i varme uldsokker og med lidt for firkantede øjne. Måske er det fordi, jeg har været for meget alene. Tænkt for mange tanker.Tanker, som gør mig i tvivl. For mig til at undre mig. Gør mig malplaceret. Som for mig til at huske, hvor heldig jeg er. Måske er det alt den kærlighed, som overvælder mig. Jeg har de sødeste mennesker omkring mig. Jeg oplever så meget kærlighed, modtager så meget kærlighed. Tak, af hjertet tak. Jeg håber, I ved, hvor meget jeg elsker jer. Hvis I læser det her søde, søde venner, så husk - JEG ELSKER JER.

Nu vil jeg tømme mit hoved for bekymrende tanker og stedet lade blide toner fra barometeret fylde mit hoved og lade sig blande med duften fra mine jordbærstearinlys og den økologiske chokolade, som lokker nede i skuffen. Pyt skidt. Det er vel kun søndag en gang om ugen.

Kys

Barometerbrev ♥

En af jer søde læsere havde spurgt, om jeg ikke vil lave et indlæg med et af mine breve, hvis det en dag blev læst højt i Det Elektriske Barometer. Og det gjorde det, Åh, åh, åh! Mit brev blev læst op i skønne barometer i går aftes. Jeg bliver så glad og får et rus af lykke hver gang, det sker. Kære barometer, jeg holder af dig, kære barometerbørn jeg holder også meget af jer. (Lyt til sangen jeg anbefaler, den er skøn)

Kære Barometer.
Her er så forfærdeligt stille. Jeg savner alt fra fredag. Stemningen. Menneskene. Musikken. Jer. Når jeg kigger ned af min vandmelonsplettede t-shirt med tanker og bogstavskys fra Christian, Mathias, Morten og Niels kan jeg næsten høre musikken, som I komponerede med jeres smukke fingre. Jeg kan næsten mærke stemningen, som I skabte. Jeg kan næsten se jeres kønne øjne, som glimtede i lyset. Jeg kan næsten fornemme koncertens rus og mærke, hvordan det er at være levende. Nu er det mandag, skolen er startet igen, det drypper udenfor og jeg har næsten glemt, hvordan man lever.

Kys Sofie

P.s. Vil I ikke spille “A dream before sleep” med skønne treefight for sunlight?