søndag den 29. maj 2011

Varme ulsokker til mine firkantede øjne, økochokolade til mit jeg

Jeg føler mig alene. Jeg følker mig elsket. Jeg føler mig afklaret. Jeg føler mig forvirret. Jeg føler mit hjerte danser let ballet. Jeg føler, det tynger min krop. Jeg har en mærkværdig og ukendt følelse i kroppen her til aften. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra. Jeg tror, jeg har glemt noget, at jeg mangler noget. Måske er det fordi jeg føler mig fanget i min lillebitte by. Måske er det fordi jeg er bange for at give slip på de mennekser, som rejser fra mig meget, meget snart. Måske. Måske er det bare udslaget af at have haft en hel søndag hjemme i varme uldsokker og med lidt for firkantede øjne. Måske er det fordi, jeg har været for meget alene. Tænkt for mange tanker.Tanker, som gør mig i tvivl. For mig til at undre mig. Gør mig malplaceret. Som for mig til at huske, hvor heldig jeg er. Måske er det alt den kærlighed, som overvælder mig. Jeg har de sødeste mennesker omkring mig. Jeg oplever så meget kærlighed, modtager så meget kærlighed. Tak, af hjertet tak. Jeg håber, I ved, hvor meget jeg elsker jer. Hvis I læser det her søde, søde venner, så husk - JEG ELSKER JER.

Nu vil jeg tømme mit hoved for bekymrende tanker og stedet lade blide toner fra barometeret fylde mit hoved og lade sig blande med duften fra mine jordbærstearinlys og den økologiske chokolade, som lokker nede i skuffen. Pyt skidt. Det er vel kun søndag en gang om ugen.

Kys

2 kommentarer:

  1. Nu er det ikke lige en specifik kommentar til dette indlæg - men det har vel lidt at gøre med hinanden, for også i dette indlæg skriver du meget flot og poetisk.
    Jeg skriver selv rigtig meget, dog mest noveller. Nu har jeg kastet mig ud i noget digt-agtigt, men jeg ved ikke, hvordan det fungerer. Jeg har lagt det ud på min blog - www.bymarieml.blogspot.com - og hvis du har lyst ville jeg meget gerne læse en lille kommentar fra dig til det. Fordi du netop er rigtig dygtig til det med digte. :)

    SvarSlet
  2. rigtig flot tekst - sjov start med uldsokker - :-)

    SvarSlet