Varme ulsokker til mine firkantede øjne, økochokolade til mit jeg

Jeg føler mig alene. Jeg følker mig elsket. Jeg føler mig afklaret. Jeg føler mig forvirret. Jeg føler mit hjerte danser let ballet. Jeg føler, det tynger min krop. Jeg har en mærkværdig og ukendt følelse i kroppen her til aften. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra. Jeg tror, jeg har glemt noget, at jeg mangler noget. Måske er det fordi jeg føler mig fanget i min lillebitte by. Måske er det fordi jeg er bange for at give slip på de mennekser, som rejser fra mig meget, meget snart. Måske. Måske er det bare udslaget af at have haft en hel søndag hjemme i varme uldsokker og med lidt for firkantede øjne. Måske er det fordi, jeg har været for meget alene. Tænkt for mange tanker.Tanker, som gør mig i tvivl. For mig til at undre mig. Gør mig malplaceret. Som for mig til at huske, hvor heldig jeg er. Måske er det alt den kærlighed, som overvælder mig. Jeg har de sødeste mennesker omkring mig. Jeg oplever så meget kærlighed, modtager så meget kærlighed. Tak, af hjertet tak. Jeg håber, I ved, hvor meget jeg elsker jer. Hvis I læser det her søde, søde venner, så husk - JEG ELSKER JER.

Nu vil jeg tømme mit hoved for bekymrende tanker og stedet lade blide toner fra barometeret fylde mit hoved og lade sig blande med duften fra mine jordbærstearinlys og den økologiske chokolade, som lokker nede i skuffen. Pyt skidt. Det er vel kun søndag en gang om ugen.

Kys

Fremskridt

Flere af jer havde sagt, at I savnede mine digte, hvilket jeg er rigtig glad for. Her får I et digt, jeg skrev for et par måneder siden. Undskyld mine digte altid er så negative - det er min måde at udtrykke og komme ud med min utilfredshed og negativitet. Digtet hedder: "Fremskridt" Tak fordi I læser med. ♥

Forfængelighedens dyne
forlænger vores levetid
cyklussen forbedres, vi kan se
de opadgående bakketoppe
 er bedst i test
og alt hoppen forbydes
Alt det primære
blokerer for vores
fremadstormende skridt
pas på du ikke snubler (!)
Brevduer og LP-plader er forbudt
snart afskaffer vi farven rød
overvejelserne kan fornemme
udviklingen og endda skimte enden
overspringshandlinger (ja tak)
vi besejrer diktaturer
og bestiger høje trapper
Det affald vi skaber
skal væk fra vores enkeltgradsvinklede syn
det placeres i vores fabriks
brændepunkt, dunk-dunk
Kan du genkende den,
lyden af ikke-elektroniske lyde
 I virkeligheden er alting måske
baglænssnak
som ingen fatter

"Vi har glemt det vigtigste”

P.S. Der er noget, som jeg har glemt at fortælle, jeg skal på Brønderslev forfatterskole i sommerferien -  Jeg er LYKKELIG (!) ÅRH, ARH, AH

Skygger, som giver lys i mørket

Jeg er et menneske. Et lille menneske på 15 år. Jeg spiller klaver og lytter i musik. Jeg bruger tid på at være sammen med mine venner, tid på at være ensom. Ligesom så mange andre. Jeg er et menneske. Ligesom 6.977.096.500 milliarder andre. Et lille ubetydeligt menneske. Jeg ved jo godt,det ikke helt passer. Jeg har betydning for min lille verden, for de mennesker, som har valgt at være en del af min verden. Eller som jeg har valgt skal være en delaf den. Men indimellem glemmer jeg, hvad der er betydningsfuldt. Jeg glemmer, hvad der har betydning. Hvem der har betydning. Jeg glemmer, at jeg elsker livet, og at jeg er elsket. Når det sker, vil jeg lukke øjnene. Så vil jeg bare gemme mig væk. Pakke mig ind i mit lidt for snavsede hvide tæppe og lytte til lidt for trist musik. Sådan har jeg det lige nu. Lukke øjnene for virkeligheden og kigge indad. Det er godt nok. Jeg ser, at min verden ikke kun er grimme skygger af det liv, jeg gerne vil leve. Jeg indser, at jeg faktisk er utrolig heldig. At jeg har et skønt liv. Og at der er nogle, som har det ligesom mig. At der er nogle, som kan lide mig. Gider mig. Holder af mig. Så kære venner, jeg har det mere end okay. Også når jeg er indadvendt. Og stille. Og lukket.

Kys Sofie

(Håber de ord, fra mit forvirrede jeg gav en lille smule mening)

Tårer

Kære søde mennesker
Tårer triller ned af mine kinder. Triste tårer. nostalgiske tårer, Glædestårer. Tårer, fordi jeg forvirret. Fordi at livet går alt for stærkt. Triste tårer, fordi jeg nogle gange glemmer det. Fordi jeg spilder tiden på så meget. Nostalgiske tårer, fordi at jeg kom i tanke om at min barndom snart er ved at være slut. Jeg savner at være barn. Savner at bygge huler i børnehaven. Savner at bruge timevis af ting, som kun fandtes i min fantasiverden. Jeg græder også glade tårer, fordi jeg er lykkelig lige nu. Fordi jeg har de sødeste venner. Den sødeste familie. Det skønneste liv. Jeg kunne skrive hundredevis af ord, for at beskrive det, som jeg gerne vil sige. Beskrive de følelser som vælter rundt i mig lige nu. Det jeg vil sige er, at jeg elsker livet. Og jeg håber, I også elsker det. Og nyder det. Nyd livet, elsk livet, det kommer ikke igen. ♥