En forbipasserende

Og du kom med kufferten
placerede den foran mine fødder
sagde må jeg stille mine ting her et sekund
ja’et snakkede for sig selv og jeg nikkede
du kiggede på rejseplanen
folk passerede og kom og gik
og kom sjældent igen
mine tanker eller læber sagde intet
jeg havde jo givet dig lov
i et sekund
men toget var forsinket og
sekundet snakkede videre
toget kom men alt brusede
du bandt mig
jeg så og hørte det egentlig godt
men et minut gjorde vel intet
et sekund blev til en og en anden i en eller anden seng
en seng blev til en lampe, en sofa og en lejlighed
jeg fulgte vel bare med den tikkende rytme
i går kom du med et nyt ur
jeg gav dig et sekund
du gav mig tid
hvem gav os??

volapük

Her til aften var jeg til teater igen, årh det var rart. Udover at lave en masse improteater på gågaden øvede vi det at snakke volapyk. Kunsten bag det at snakke volapyk er, at være tydelig i form af krop, mimik og tonefald. Det fascinerer mig, hvordan det er muligt at kommunikere, endda føre en samtale på et selvopfundet sprog. Jeg blev nysgerrig og ville se, hvad wikipedias fortolkning af volapyk er. Da fandt jeg ud af noget, som gjorde mig MEGET nysgerrig og som fascinerede mig. Der har engang været et sprog kaldet volapük! Wauw. En katolsk præst fik i en drøm bud på af gud, at lave et internationalt sprog. Det gjorde han og sproget fik over titusind tilhængere. Nu i dag er sproget næsten glemt og betegnes i dag som et kunstsprog. Der er dog stadig få, som taler volapyk. Ih, hvor ville jeg gerne lære volapyk! Så kære læsere, hvis der er en af jer som er eller kender en af de hundrede mennesker i verden som taler volapyk, SKRIV. Måske skulle jeg overveje at bede fader vor på volapyk (trods jeg ikke er troende) og håbe på, at det lykkes, hæ.

FADER VOR PÅ VOLAPÜK.

O Fat obas, kel binol in süls!

Nem olik pasaludükonöd!

Regän ola kömonöd!

Vil olik jenonöd,

äsä in sül, i su tal!

Givolös obes adelo bodi aldelik obsik!

E pardolös obes döbotis obsik,

äsä i obs pardobs utanes, kels edöbons kol obs.

E no blufodolös obis,

ab livükolös obis de bad!

Her til aften blev jeg fyldt og fuld, hej måne

Her til aften har jeg været til teater, igen. Her til aften tog jeg bussen hjem i mørket, stod af ved endestationen. Jeg gik gennem græsset, dugget gjorde min sko våde. Jeg gik lidt hurtigere og kiggede hurtigt op. Fortsatte frem, hastigt. Gik tilbage. Stoppede op. Kiggede op igen. Min anden strømpe var snart også våd. Jeg stod der i mørket med våde converse, hvid genbrugssweater og musik i ørerne. Derhjemme ventede tyskverber og et rodet værelse. Jeg blevstående. Månen lyste så rund og klar. Autentisk vil man vel kalde det. For mig føltes det som en bekræftelse, en smagsvækker og en tryghedsskaber. Jeg stoppede op, hørte, hvad månen ville sige. Jeg gik hjemad, langsomt. Jeg burde lave tysk, jeg gør det ikke. For jeg har lige opdaget et andet kryds i min kalender, som jeg vidst havde dækket til. Og nu sidder jeg her. Hvis jeg kunne, ville jeg sidde hele natten, digte videre og dykke ned i ottendelsnoder og c-mol akkorder. Og bare være. Til.

"Verden er okay, hvis du selv synes"

Hej igen, jeg hjerter

"All I can do is to be me, whoever that is"
- Bob Dylan

Har lavet en lille afstemning på sommerfuglekys, tjek og stem MEGET gerne.